Sider

mandag den 30. september 2013

Home sweet home






















(Det er mig i den orange og blå bluse)
Hjemme igen fra en fantastisk tyr i Tyrkiet med min familie, mormor og morfar. Det har været så fedt at være dernede igen (6. gang), vi har badet hver dag enten ved poolen eller ved havet, og vi har været ude og opleve Tyrkiets natur og befolkning. Der er meget forskel på rig og fattig i Tyrkiet, hvis man er rig er man rig, og hvis man er fattig er man meget fattig. Der var omkring 28-31 grader om dagen og 22-24 grader om natten, så det har bare været lækkert! Man kan ikke få lov at kigge på butikkerne selv, uden at de presser alt muligt tøj ned over en, og presser en med priserne, derfor blev det "kun" til et par converse og en dejlig varm jakke/trøje(billeder kommer senere). 
Vi kom sent hjem i nat, derfor er jeg ikke i skole i dag, så dagen bliver brugt til at pakke ud og finde de varmeste trøjer frem. Tror også at jeg vil begynde at se noget Harry Potter. Har taget nogle brudstykker af vores billeder, desværre ingen fra det dejlige hav.

Hvad synes i om billederne?
Knus Gunilla <3

torsdag den 19. september 2013

Turkey

I går fik jeg lige den idé at tage noget neglelak på, men da jeg skal til Tyrkiet på søndag, valgte jeg at tage noget nemt og enkelt på, som denne grønne pastelfarve her. Jeg skal til Tyrkiet med min dejlige familie, min mormor og morfar har en super hyggelig lejlighed dernede, derfor låner vi den(så spare vi også lidt økonomisk). Det er 6. år vi skal derned,  og det er dejligt at man kender omgivelserne (: Vi skal bare være i poolen og ved stranden hver dag, og totalt hygge os i varmen, derfor valgte jeg denne nemme neglelak, da den sikkert alligevel skalder af efter 2. dag i poolen (:
Jeg tager selvfølgelig mit superlækre kamera med derned, så når jeg kommer hjem igen, skal i nok få nogle billeder at se. Det betyder selvfølgelig at jeg desværre ikke kan blogge i den tid jeg er dernede.

Har I været på ferie sydpå i år?
Knus Gunilla <3 

tirsdag den 17. september 2013

Car crashes

I søndags lavede mig og mine brødre en film, som jeg fik klippet sammen i dag. 
Så her kommer den. Tjek gerne de andre film.



Hvad laver I, på sådan en regnvejrs dag?
Knus Gunilla <3

torsdag den 12. september 2013

Mini marshmallows







I sommerferien lavede jeg grillet marshmallows, med mini marshmallows. Jeg elsker det, især når de er helt bløde indeni og sprøde/brune udenpå. Derfor skulle jeg lige prøve med mini marshmallows, som bare er mega cute. Men de smagte desværre ikke så godt. Efter at man havde grillet dem, var der ikke rigtig noget fyld tilbage og den var kun sprød. Derfor vil jeg kun bruge dem til at proppe i varm kakao, det lyder måske lidt klamt, men det smager altså super godt, især en kold regnvejrsdag. Det skal virkelig prøves.

Har i smagt marshmallows i varm kakao?
Knus Gunilla <3

lørdag den 7. september 2013

Kreativitet




I mandags havde jeg kreativ linje i skolen, som vi altid har om mandagen. Vi skulle denne gang lave smykker af cykelslanger, først skulle vi alle lave armbånd, og derefter måtte vi selv bestemme. Da jeg altid går med ringe, var det oplagt for mig at lave sådan nogle. Så jeg lavede disse to ringe som i kan se på billederne. De er kun lavet af cykelslanger og knapper. Den sort/røde er lavet af to knapper som sidder ovenpå hinanden, en sort og en rød. Den anden ring er kun én knap, men synes den var så speciel, at den kun behøvede en enkel. Synes det er nogle super fine og unikke ringe (:

Hvad synes i om ringene?
Knus Gunilla<3

tirsdag den 3. september 2013

Macarons




I søndags lavede mig og min mor chokolade macarons. De smagte simpelthen så godt. Vi havde længe gået og snakket om at nu skulle vi altså snart prøve det (vi havde set det i "Den store bagedyst" i tv'et), så i søndags valgte vi at gøre det. De er super nemme at lave og det var rigtig hyggeligt (:
Her kommer den opskrift vi brugte.

Ingredienser:
ca. 23 stk.
- 135 g mandler
- 230 g flormelis
- 20 g kakaopulver
- 3 store æggehvider

Fremgangsmåde:
1) Forvarm ovnen til 160 grader og bland de tørre ingredienser sammen.
2) Pisk æggehviderne til de er stive, og vend de tørre ting i, til blandingen er ensartet. Put blandingen i en sprøjtepose.
3) Sprøjt små klatter ud på bagepapiret. Sørg for at de er ensartede i størrelse, og at der er plads mellem dem på papiret, da de hæver lidt i ovnen. Tegn evt. på papiret, rundt om et fyrfadslys, for at gøre dem helt ens. 
4) Bank under pladen, eller bank pladen ned i bordpladen, for at få luftboblerne ud. Hvis ikke man gør det, kan de hæve skævt op, eller begynde at sprække. 
5) Lad dem stå i 30 minutter og tørre. De skal have en tør overflade inden de bages.
6) Bag dem i 12-15 minutter. (alt efter ens ovn)
De er færdige hvis man med lethed kan tage dem af papiret. 

Chokolade ganache/creme:
Ingredienser:
- 250 g mørk chokolade
- 3 dl piskefløde
- 50 g honning
- 90 g smør
- Frisk mynte

Fremgangsmåde:
1) Hak chokoladen fint.
2) Bring piskefløden i kog sammen med honnig.
3) Hæld først lidt af den kogende piskefløde over chokoladen, og rør til at chokoladen er næsten smeltet. Rær dernæst mere fløde i, til chokoladen er helt smeltet, og ensartet. På denne måde bliver blandingen skinnende blank.
4) Tilsæt smør i små stykker, og rør det ud i blandingen.
5) Hæld ganachen i en sprøjtepose og køl den ned.
6) Tag en macaron og sprøjt ganachen på, læg dernæst et mynteblad på ganachen, evt. riv det i små stykker, og til sidst klem en macaron ovenpå som top. Og værsgo.

Der kan laves alverdens forskellige macarons. Mig og min mor har valgt at lave jordbær macarons næste gang. Det er kun fantasien der sætter grænser. 


Har I smagt macarons før?
Knus Gunilla <3